Tryk på ENTER for at starte din søgning

Simon Grimm

simon-grimm
simon-grimm

Simon Grimm

Olie på lærred, brændt ler og tilklippet papir.
I mit kunstneriske virke arbejder jeg med maleri, keramik og papirklip.

Maleri
Mergelgrave, skovsøer, moser og tilgroede vandhuller.
Det er steder der alle bærer deres eget vandspejl.
Jeg arbejder for tiden på en serie malerier med titlen: ”Certain Kind of Sadness”. Det indholdsmæssige pejlepunkt i disse malerier er melankoli. Malerierne er malet i ZigZak bevægelser, hvor jeg har lænet mig op ad kunsthistoriens store billeder. Sort er galden og mørket. Sort er min fortabelse. Hvidt er lyset og længslen. Summen er grå. Jeg er optaget af, om et motiv kan være en membran for en stor følelse. Forsøget handler for mig om malerierne kan etablere en anelse af tristesse, mismod og længsel.

Keramik
Min keramik handler om ”Det jeg gør, når jeg ikke ved hvad jeg skal gøre”Det handler om sammenbruddet. Om det øjeblik hvor alting styrter sammen. I mit liv er jeg ofte rådvild og målløs. Oplever igen-igen at stå midt i Kærlighedens Kaos. At står lige der hvor et vi forliser. Det er et fantastisk forlis, når kærligheden synker. Selvom man gerne er det foruden. Det jeg plejer at gøre når verden falder sammen er, at rive en pose ler op. Min keramik handler ganske enkelt om Kærlighed.

Papirklip
Jeg kan godt lide tanken om at man før i tiden kaldte silhuetter for fattigmands maleri. Mine arbejder i papir handler om det de er. Silhuetten af verden. De ser sorte ud men de er faktisk mørkebrune.

Læs gerne mere på min hjemmeside hvor der ligger en uddybende tekst om min praksis og de overvejelser jeg har gjort mig om det, at male et maleri.