Fra Naturens lager
Malerierne er i de senere år blevet mindre, med letgenkendelige motiver – springende dyr, palmer, træer og fugle. Farverne skal helst indgå i en harmonisk komposition, men alligevel altid med en spænding der kan overraske mig selv flere år efter. Og hvorfor ikke male ovenpå et gammelt billede – nogle gange med et godt resultat!
Med akvarellerne er det næsten umuligt at ændre noget, medmindre jeg er meget radikal og bruger tusch – men tør jeg det?
Jeg begynder tit dagen med tegninger – det er en god start på dagen!