Tryk på ENTER for at starte din søgning

Kunstnerhuset Classensgade

kunstnerhuset-classensgade-7

Kunstnerhuset Classensgade

KUNSTNERHUSET CLASSENSGADE ligger centralt i brokvartererne i København. Med den beliggenhed i Classensgade 7D på Østerbro, samt i kraft af sin størrelse, er det et unikt kunstnerfællesskab.

Det ejes af DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND KUNSTNERHUSET I CLASSENSGADE hvis formål er at “stille ejendommen til rådighed mod vederlag eller vederlagsfrit for billedkunstnere”.

Baghuset blev opført i 1879. I 1980 rykkede de første kunstnere ind, og i dag er vi 23 professionelle kunstnere der arbejder i huset.

Vi har et levende fællesskab på tværs af generationer, og arbejder med vidt forskellige medier og udtryk, så som maleri, skulptur, installation, keramik, grafik, video m.m.

Huset har 23 atelierer, et grafikværksted, samt det nye projektrum CLASSENS 7, fordelt på fire etager. Det blev erklæret bevaringsværdigt af Det Særlige Bygningssyn i 1998, og renoveret 2003-05 af arkitekt Mikael Johansson. Både med respekt for huset og dets historie, og med henblik på funktionen af de 23 fantastiske atelierer. Mikael Johansson er stadig ansat af Den Erhvervsdrivende Fond til at forestå alle renoveringsopgaver, så som de sidste års ombygning af autoværkstedet i stuen, til fire nye atelierer og CLASSENS 7.

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld vores nyhedsbrev og få nyheder om udstillinger, events, m.m. – som den første, direkte i din indbakke.

Vi glæder os!